Mandag d. 6. 11. afholdes efterårets sidste foredrag i Den Bette Skole. Det sker med forfatteren Jens Frydendal, som tidligere var skovfoged ved Hedeselskabet og også tidligere har været leder af Naturskolen i Viborg.
Men emnet for foredraget denne gang er det jyske sprog.
Jens Frydendal siger, at hans modersmål, jysk, er ved at forsvinde, og at det er synd, eftersom mange ting bedst udtrykkes på netop ens modersmål. Han vil på sin finurlige måde give mange eksempler på det jyske ”verdenssprog” og vil også give eksempler på mange digteres gode jyske tekster og han vil binde dem sammen med faktuelle oplysninger.
Jens Frydendal har senest holdt foredrag i Den Bette Skole over emnet Ask Ygdrasil, hvor han på en meget personlig måde aktualiserede denne beretning fra Den Nordiske mytologi.
Pris. Foredrag, kaffe m. brød Kr. 80.