Har du lyst til at gøre en forskel for et ambitiøst og socialt damehold?
I Skelund IF søger vi en engageret træner til vores damehold, som i dag spiller 7-mands, men som drømmer om en dag at kunne stille et 11-mandshold. Holdet er i god udvikling, har masser af gåpåmod og består af en fantastisk gruppe spillere, der møder op med smil, energi og lyst til at blive bedre.
Vi træner én gang om ugen og spiller én kamp om ugen, så trænerrollen er overkommelig at passe ind i en travl hverdag.
Hos os handler fodbold ikke kun om resultater. Skelund IF er en klub med stærke traditioner, stort sammenhold og et aktivt socialt liv både på og uden for banen. Fællesskabet er noget af det, vi er allermest stolte af.
Vi søger dig, som:
- Har lyst til at udvikle spillere og holdet som helhed
- Kan skabe motivation og glæde omkring træning og kamp
- Værdsætter det sociale lige så højt som det sportslige
- Erfaring er en fordel, men engagement er vigtigst
Vi kan tilbyde:
- En trup på cirka 14 spillere i alderen 18-30 år, klar til udvikling og nye udfordringer
- En passioneret holdleder
- Et stærkt socialt fællesskab – både på og uden for banen
- En hjælpetræner, der støtter dig i opstarten
- Dækning af kørsel efter aftale
Kunne det være noget for dig – eller kender du den rette person? Så hører vi meget gerne fra dig. Kontakt formand Søren Englehard på tlf. 40 72 97 19.




