Den inspirerende højskoleforstander og foredragsholder Lillian Hjorth-Westh kommer til Skelund mandag d. 28.11. Her holder hun Den Bette Skoles sidste foredrag i denne sæson.
Lillian Hjorth Westh vil fortælle om vores store digter Martin Andersen Nexø, som jo nok er mest kendt for: Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn. Bøger som begge er filmatiserede, og hvor Bille August modtog en Oscar for filmen om Pelle Erobreren.
Udover de nævnte værker udgav Martin Andersen Nexø også erindringsværker: Et Lille Kræ, Under åben himmel m.fl.
L. H-W vil i sit foredrag fortælle om Martin Andersen Nexø ud fra hans erindringer.
Foredraget begynder kl. 15.