Foredrag om N.F.S. Grundtvig på Den Bette Skole i Skelund.
Mandag den 15. november kommer Jacob Krogh Rasmussen, som er sognepræst ved Mariager Kirke, og fortæller om manden, præsten og tænkeren Grundtvig.
Jacob K. R. siger, at Grundtvig på så mange måder, har sat sit præg på det Danmark, vi kender.
Vi kender vel næsten alle nogle af Grundtvigs salmer, og også hans syn på kristendom, hans holdning til skole og politik har sat sit præg på vores land.
Hvem Grundtvig var, hans opvækst og liv, og hvordan det hele formede hans tænkning, vil Jacob Krogh Rasmussen fortælle om i sit foredrag.
I øvrigt er dette foredrag, det sidste der holdes på Seniorhøjskolen/Den Bette Skole i efterårssæsonen. Men arbejdsgruppen står klar med det første nye foredrag allerede d. 10. jan.2022.
Foredraget kan høres i Den Bette Skole, Elkærvej 2 i Skelund mandag d. 15. november kl. 15.00-17.00
Pris incl. kaffe og brød: 80,- kr.