Mandag den 1. november kommer fhv. lektor og hjælpepræst Torben Winkler og holder foredrag på Den Bette Skole i Skelund.
Han vil sætte vores viden om bl.a. den nuværende, nu kontrollerbare, covid-epidemi ind i en større sammenhæng.
Torben Winkler gør opmærksom på, at der har været epidemier lige så længe, der har eksisteret menneskelige samfund, dvs. der har været sygdomme, der har ramt et stort antal mennesker på samme tid.
T. W. siger også, at det jo var meget chokerende for os og medførte store forandringer i vores samfund, at vi blev ramt af epidemien for snart 2 år siden, men at der som sagt har været mange andre. Ikke mindst den spanske syge for 100 år siden havde en del lighedspunkter med covid-19, men at mulighederne for at bekæmpe den naturligvis er blevet langt bedre.
Af den grund kan vi igen mødes i større sammenhænge – til bl.a. foredrag.
Foredraget kan høres i Den Bette Skole, Elkærvej 2 i Skelund mandag d. 1. november kl. 15.00-17.00
Pris incl. kaffe og brød: 80,- kr.