Fælles logo Skelund-Veddum

Skelund-Veddum Fællesfest 11. juni

Arbejdsgruppen for Fællesfesten den 11. Juni, er nu ved at have et program for dagen på plads.

Festen holdes i Ridehallen på Teglbakkevej 16 i Skelund, dvs. samme sted hvor der holdes Bazar hver måned.

Program for dagen:
Kl. 10.00
Festen åbnes med velkomsttale af borgmester Mogens Jespersen. Derefter er r fælles kaffebord. Kaffebillet sælges til kr. 15.00
I løbet af formiddagen vil der være forskellige aktiviteter for børnene.

Kl. 12.30
Frokost med forud bestilt smørrebrød. Smørrebrøds- kuponer købes hos Nærkøb i Skelund og i Brugsen i Veddum. 1 stk. Uspecificeret smørrebrød koster kr. 15,00

Kl. 13.30
Landsbyorkesteret Pots’ n ‘ pans underholder
I løbet af eftermiddagen vil der igen være aktiviteter for børnene. Her om eftermiddagen vil de voksne også blive aktiveret.
Der vil være et stort kaffe- kage ta’ selv bord. Kaffebilletter sælges på stedet til kr. 30,00

Kl. 18.00
Fællesspisning. Pris for spisebilletter: kr. 150,00 for voksne og kr. 50,00 for børn under 12 år. Billetter købes hos Nærkøb i Skelund og Brugsen i Veddum.
Man medbringer selv tallerken til hovedret, tallerken til dessert, kniv, gaffel, dessertske, glas, kaffekop.
Først på aftenen opfører Veddum dilletanterne en mini revy.

Kl. 20.00
Ester Brohus indtager på scenen.

Og derefter vil der være mulighed for at få rørt sig, da “Ulfborg Rumstation afd. Skelund spiller op til dans ind til kl. 24.00.

Der kan købes drikkevarer i baren til rimelige priser.

Til festen om aftenen afgår der bus fra Veddum børnehave kl. 17.30. Bussen går retur fra Skelund kl. 00.10.

Spisebilletterne til både frokost og fællesspisning om aftenen sælges i perioden 1/6 – 6/6 hos Nærkøb i Skelund og Brugsen i Veddum.

Lad os støtte op om dette brag af en fest!

Så husk at sætte kryds i kalenderen den 11. Juni.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *