Fest under fælles himmel

Så er arbejdsgruppen bag “Fest under fælles himmel” igang igen. Sæt kryds i den nye kalender ved lørdag d. 11. juni. Så skal der fælles-festes mellem Skelund og Veddum hele dagen!

I foråret ’15 blev Skelund-Veddum tildelt 23.500 kr. af Landdistriktsrådets projektpulje til en solist i forbindelse med en fællesfest. De problematiske nye “telt-regler” satte dog en stopper for projektet. Men nu er alt under kontrol, og der er skrevet kontrakt med Ester Brohus, som kommer og holder koncert om aftenen i forbindelse med fællesspisning.
Alle byernes foreninger og rigtig mange privatpersoner vil igen blive spurgt om hjælp til at få arrangementet op at stå, og man håber fra arbejdsgruppens side at alle igen vil være positive og hjælpsomme.

Hvis vore to små byer skal kunne klare sig mod de større byer, skal der arbejdes sammen – for sammen kan vi meget mere!
Hvis nogen har gode idéer til indslag i løbet af fest-dagen, er man velkommen til at kontakte enten Leo Korsgaard eller Marion Kronbo.
Festen afholdes i ridehallen på Stald Solgården Teglbakkevej 16 Skelund, og man begynder festlighederne med fælles-formiddagskaffe kl. 10.00. Festen slutter kl. 24.00 efter fællesspisning, underholdning, koncert med Ester Brohus og en svingom til glad musik.

OPDATERET 22. maj 2016
Programmet er nu ved at være på plads, se mere her –> https://www.skelund.dk/2016/05/22/skelund-veddum-faellesfest-11-juni/

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *