Eftermiddagshøjskole Den bette Skole Elkærvej 2 Skelund.
Eftermiddagshøjskole i Den Bette Skole, Skelund tager denne gang hul på foredrag om de nationale parker i Danmark mandag den 1. og 8. november klokken 15-17. Foredragsholder bliver geograf Helle Schouborg Jensen, der underviser i naturgeografi på Hasseris Gymnasium.
De danske nationalparker har været længe undervejs. Nationalparkerne Thy og Mols Bjerge blev indviet i henholdsvis 2008 og 2009, mens Vadehavet, Skjern Å og Kongernes Nordsjælland forventes indviet i de kommende år. Men hvad er en dansk Nationalpark, og hvorfor har der været så meget debat om dem?
Foredraget den 8. november går tæt på Nationalpark Mols Bjerge og fortæller om det enestående naturlandskab og den kulturhistoriske udvikling i området, og om hvordan statussen som nationalpark skal styrke og beskytte områdets natur, åbne op for oplevelser i naturen og samtidig styrke den lokale udvikling.
Pris inkl. kaffe og brød kroner 70,-
Seniorklubben “Den bette Skole”



