Der er i længere tid blevet arbejdet på, at klubben skulle have nyt lys på træningsbanen, da det gamle lys er ved at være over det.
Dette arbejde er nu færdigt, og bestyrelsen er stolte over at kunne præsentere, at der nu vil blive opsat helt nye lysmaster med nyt lys på træningsbanen, så spillerne atter kan spille under bedst mulige forhold – også når solen er gået ned.
I forbindelse med projektet vil bestyrelsen på klubbens vegne gerne sige stor tak til:
– Norlys
– Svend Nielsen & Herdis Mygind Fonden
– DIF & DGI’s Foreningspulje
– Mariagerfjord Kommune
Der alle har skænket deres støtte til projektet og derfor muliggjort, at der fortsat kan trænes og spilles fodbold i aftentimerne på Skelund stadion.
Opførelsen af masterne vil foregå hen over sommerpausen, med forventet opstart d. 5 juni 2023 så lyset står klart til efterårssæsonen, hvor dagene igen begynder at blive kortere.
Igen skal der lyde en stor tak til alle, der har ydet en indsats for, at vi har kunne nå i mål med finansieringen til projektet og de ovennævnte sponsorere for at gøre indsatsen til en realitet.
Bestyrelsen glæder sig allerede til at se bolden trille på træningsbanen med det nye lys i brug.
Arbejdet vil blive udført af Entreprenør Carsten Kristensen og Hera El og Instrumentservice A/S.
På billedet ses fra venstre Entreprenør Carsten Kristensen, Formand for Skelund IF Søren Engelhard og fra Hera El Thomas Christensen.