Polakker til jubilæum

Polsk-Dansk Humanitær og Kulturel Forening Roszkowo kan i år fejre 30 års jubilæum. Foreningen støtter børnehjem, krisecentre for mødre med børn, herberg samt afvænningscentre Monar-Markot i Polen. Igennem tiden har vi sendt et utal af transporter med tøj, møbler, hospitalsudstyr mm til Polen. Vi har også haft vores årlige juleture, hvor vi deler gaver ud og hygger med juleklip og dekorationer samt julemiddag. Der er sket meget igennem årene de steder vi besøger og det skaber kun glæde at se, at hjælpen bliver brugt rigtigt, selvom der hele tiden strømmer nye beboere til. Igennem så mange år kan vi heller ikke undgå at få et tæt forhold til hinanden, os i Danmark og ledelse og beboere i Polen. Derfor kunne vi heller ikke forestille os at fejre dagen uden polakkerne. Det er derfor også glædeligt for os, at der kommer 9 personer fra Polen for at fejre dagen med os. Det er medarbejdere fra de steder vi støtter samt vores tolk, der besøger os. Vi ser frem til at fejre dagen med vores medlemmer og venner fra Polen. Det er en stor dag for vores lille forening.

Vi afholder jubilæumsmiddag for vores medlemmer og gæster lørdag d. 30 april kl. 18 i vores genbrugsbutik i Skelund og i forlængelse af den vil vi holde generalforsamling

Håber at alle vil møde op

På bestyrelsens vegne
Marta Bednarek

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *