Bazar Skelund holder igen pause

Bazar Skelund må atter ud i en pause grundet Corona, hvor smitten lige nu er tiltagende.

Da vi i August genoptog de månedlige Bazardage i Skelund kunne det godt mærkes, at den 10 årige tradition havde været savnet, men de næste måneder der fulgte, hvor vejret blev koldere og smitten så småt var stigende, kunne vi også mærke en vis tilbageholdenhed, både hos stadeholderne og publikum.

Som Bazar ejerne føler derfor ikke, at de kan forsvare at lade stå til, og har derfor truffet beslutningen atter at holde en Corona pause.

Længden af pausen afhænger naturligvis af Corona, men vi har ikke mistet mod eller lyst til atter at invitere til det månedlige Fødevare og Kræmmermarked i Skelund, når vi finder det forsvarligt.

Jan og Jess sender en stor tak for opbakningen fra stadeholdere og publikum, og supplerer med ønsket om en god jul samt et godt nytår til alle.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *