Koncert for ny præst i Skelund-Visborg

Den 15. juli, midt i sin ferie, indtræder Peter Grove i embedet som sognepræst for Skelund-Visborg pastorat. Peter og hans kone, Rigmor, flytter ind i præstegården, men der vil gå et stykke tid, før han kan møde sin menighed som præst.

Derfor indbyder han, sammen med menighedsrådene, sognene til en koncert i præstegårdshaven.

Det bliver torsdag den 16. juli kl. 19.00

Bas og Helt, som vi kender fra kirkernes pop-gudstjenester, vil spille dejlig sommermusik, og menighedsrådene serverer en øl eller vand til!

Så får vi mulighed for at hilse på vores nye præst og hygge os sammen!

Hvis man gerne vil sidde ned, kan man bare tage en stol med.

Hvis vejrudsigten er dårlig flyttes koncerten over i ridehallen overfor, hvor der plejer at være Bazar.

Peter bliver formelt indsat i embedet ved gudstjeneste og efterfølgende sammenkomst 9. august – i Skelund Kirke kl. 13.30 og i Visborg Kirke kl. 16.00

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *