LOF i Skelund

Som alle andre foreninger har også LOF sat sine aktiviteter på stand-by (dog ikke på hovedkontoret på Teglbakkevej 42, Skelund S 🙂 ) og for såvidt angår Skelund går det ud over vort mangeårige Litteratur hold, som mødes hver måned i Midtpunkt. Og det nye tilbud VANEBRYDERNE som lige var gået i markedsføring måtte vi også indstille, men det vender tilbage til efteråret.

Det betyder ikke, at man behøver at være inaktiv og LOFs bidrag som alle borgere kan gøre brug af, er dels vor egen hjemmeside, hvor der ligger 3 You Tube video´s med pilates og yoga øvelser, som man kan udføre hjemmefra, samt en inspirationsside, hvor der både er video og masser af forslag til fritidssysler.

LOF´s egen side er lof.dk/mariagerfjord-rebild

LOF´s inspirations side er lof.dk/inspiration

Aftenskolernes DNA er at samle mennesker om aktiviteter med mening, så vi er naturligvis ramt, men når alt dette uvæsen er bekæmpet, er vi sikre på at borgerne strømmer tilbage til de mange tilbud, både i aftenskoler, forenings- og idrætsliv.   Virtuel undervisning kan ikke erstatte menneskers behov for at mødes i fællesskaber!

PS! Har man forslag til nye tilbud LOF kan levere i Skelund til efteråret, så ring på 24479969 og vi får en snak om det. Normalt ville jeg også foreslå, at man kiggede ind på T42 og fik en snak over en kop kaffe, men det må vente til Danmark åbner op igen.

Pas på Jer selv!

Hilsen Jan, Skoleleder LOF

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *