Kære foreninger og aktive i Skelund og Veddum.
Det sker i Skelund Veddum udkommer 1. oktober 2019. Aktivitetskalenderen vil dække oktober og november 2019.
Sidste frist for indlæg er torsdag 26/9 2019.
I Aktivitetskalenderen optages arrangementer og almene meddelelser for Veddum og Skelund, så alle kan se, hvad de kan glæde sig til.
Vi håber du vil bidrage med aktiviteter, billeder eller meddelelser fra din forening mv, så vi får alle med.
Aktivitetskalenderen kan også hjælpe foreningerne med et overblik, så nye aktiviteter ikke falder sammen med allerede planlagte arrangementer. Det sker i Skelund Veddum vil du kunne finde på hjemmesiderne skelund.dk og veddum.dk samt på Facebook under Skelund-Veddum vores fælles byer.
Vil du have adgang til at lægge dine arrangementer direkte på hjemmesiderne, så tag kontakt.
Mange hilsner
Jan, Jacob og Orla