Første pinsedag kl. 11 i Skelund kirke er der popgudstjeneste med Bas og Helt
Da det er pinse, vil Anne Bundgaard naturligvis bruge Helligånd som tema for gudstjenesten. Musikalsk vil Pia Helt tage udgangspunkt i Nephew ”Hjertestarter” og spille og synge forskellige populære sange, der kan handle om ånd. Mange af dem vil vi som menighed synge med på.
Vi håber, der som sædvanligt kommer mange og deltager i denne anderledes og uhøjtidelige gudstjeneste med nutidig og genkendelig musik.
Friluftsgudstjeneste på Visborggård 2. pinsedag kl. 14
For ottende år i træk holder vi friluftsgudstjeneste på Visborggård i pinsen. Als, Ø.Hurup, Skelund og Visborg sogne går sammen om at tilrettelægge og gennemføre gudstjenesten, og alle sognenes tre præster deltager sammen med kirkernes musikere.
Vi håber på, at vi igen i år får godt vejr og stor opbakning til både gudstjenesten og det efterfølgende kaffebord.
Jan Thøgersen