Fru Jensen går igen i Veddum og Danmarks John i Skelund.
Veddum Amatørteater har spillet dilettant siden 1915. ‘Fru Jensen går igen’ hedder den forestilling, der får præmiere på lørdag i Veddum Sal.
De Små Klubber i Skelund genopliver til gengæld John Mogensen, når Danmarks John tager publikum med tæt på John Mogensens med unikke anekdoter og et spændende sceneshow. Den ægte vare er her ikke længere, men det er Danmarks John!
Vores nye naturbørnehave Kirsebærhaven er kommet rigtig godt fra start, og børnene får masser af frisk luft og røde kinder. Sammen med en evt. friskole er den en stor gevinst for sognet.
Vi skal prøve busser og delebiler i det sydøstlige hjørne, og så er der en chance for, at vi kommer til at sælge sol og vind i Energipark Veddum Kær.
Det og meget andet kan du læse i ”Det sker i marts april 2019 i Skelund-Veddum”. Aktivitetskalenderen finder du på hjemmesiderne skelund.dk og veddum.dk samt på Facebook under Skelund-Veddum vores fælles byer.
Godt forår!
Jan, Jacob og Orla