Mandag d. 9. oktober kl.19 møder kandidater fra alle opstillede partier op på Skelund Skole for at debattere om ”Velfærd og trivsel i landdistrikterne”. Der vil blive fokuseret på kollektiv trafik – på offentlige institutioner som børnehaver, skoler og plejehjem – på handel og bosætning og på kulturtilbud og sport. Det bliver en paneldebat, hvor politikerne kan gøre rede for deres holdninger og værdier i forhold til landdistrikternes udfordringer, og hvor vælgerne kan stille spørgsmål til specifikke områder. Borgerne fra Skelund-Veddum vil utvivlsomt være engagerede deltagere, men også folk andre steder fra er velkomne!
De deltagende byrådskandidater er: Peter Muhl (S), Danny Jensen (V), Bo Ritterbusch (LA), Jan Andersen (DF), Birgitte Miehs (A), Peder Larsen (SF), Per Mikkelsen (EL), Bent Verner Madsen (K) og Casper Hedegaard (R).
Arrangører: Veddum Landsbylaug og Skelund Landsbyforening