Bazar Skelund med PC hjælp og knivsliber

Bazaren sydede af aktivitet i Januar, da vi både havde Bazardag og fejrede den ene halvdel af makkerparret Jan og Jess. Sidstnævnte rundede 60 og der var dømt både grill, forfriskninger, taler og så omkransede Hadsund Skoleorkester hele festen ved at møde op alle 24 mand.

Fejringen i Januar tog så hårdt på fødselaren, at han er fraværende ved Bazar dagen næste lørdag, hvor han og fru Hanne drager til de varmere himmelstrøg for at restituere den nu gamle krop. Men det ændrer ikke på, at Bazaren er klar med sine faste fødevarer stader og både gamle og ny stader i ridehallen.

Bazaren - Annonce

Normalt har stadeholderne fysiske varer til salg, og det har også været tilfældet for Bjarne Bugge tidligere, men denne gang er han at finde i hallen med tilbuddet ”Har din PC brug for kunstig åndedræt” og bag dette tilbud ligger hjælp til både hardware og den software, de forskellige PC´er indeholder.

Stadeholderne er naturligvis som altid klar fra kl. 10 og denne gang kan man godt tage de sløve køkkenknive med, idet vores Knivsliber har meldt sin ankomst og er klar med slibemaskinen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *