Så er der atter tid hvor vi skal samles omkring bålet Sankt Hans aften, og vi håber at se rigtig mange tirsdag aften i Elkæret
Vi starter kl. 18.30 og hygger samt varmer op til
Kl. 19.30 hvor årets båltaler, Næstformand i Region Nordjylland Jess V. Laursen, indtager talerstolen og holder den traditionsrige årlige båltale. Efter Jess´ tale sender vi Heksen til Bloksbjerg.
400 Kirsebærtræer er plantet på Kirsebær alléen mellem Skelund og Veddum, hvilket blev markeret ved lørdagens Bazar med smagsprøver og info om projektet. På Tirsdag er der smagsprøver på den Kirsebærvin der kan udvindes af de Kirsebær der vil pryde træerne på Alléen de kommende mange år.
Der vil som sædvanlig være en bod med kaffe, kage, øl og vand. Og hvis vejret er til det, kan børnene lave snobrød gratis.
Vi ses – Venlig hilsen
Skelund Landsbyforening