Der blev lørdag spillet et par træningskampe i fodbold inden Turneringen starter
Serie 5 lagde ud med at spille mod Dall/Ferslev. Det blev en god og jævnbyrdig kamp, hvor Dall desværre havde flest kræfter til sidst og scorede 2 gange indenfor det sidste kvarter. Men bestemt godt kæmpet af alle – indstillingen fejlede ikke noget!
Bagefter spillede serie 4 mod Vive, som vi også er i turnering med. Og det blev et brag af en kamp – hvor der blev gået til stålet, som gjaldt det allerede nu points. Vi havde lidt overtag i det meste af første halvleg, mens Vive havde mest spil i 2. halvleg. Vive kom foran 1-0 midt i halvlegen, men vi fik udlignet ved Mark Brix (assist af Jeppe H.) og det var vist meget rimeligt, at den endte uafgjort. God indstilling af alle.
/Bo Lassen