For de fleste af fodboldsskolens 39 tilmeldte børn og unge (og voksne) blev ugens ubestridte højdepunkt besøget af det 16 årige stortalent Alexander Tved Hansen. Alexander spiller på AaBs U17 Ligahold og på U17 Landsholdet.
Tirsdag eftermiddag brugte Alexander halvanden time af sin sparsomme fritid på at give de fodboldglade piger og drenge en uforglemmelig oplevelse.
Først fortalte Alexander om, hvordan han er nået så langt med sin sport. Det drejede sig blandt andet om at passe sin fodboldtræning, spise sundt, gå tidligt i seng og masser af selvtræning hjemme i haven.
Dernæst stillede Alexander op til kamp med alle børnene. Derefter blev træningsøvelsen ‘AaB’-toppe demonstreret og afprøvet. På børnenes opfordring blev der rundet af med autografskrivning på bolde, drikkedunke, arme, trøjer og fodboldstøvler.
Vi, på fodboldskolen, vil gerne endnu engang sige Alexander en stor tak for denne gode eftermiddag!
/Bo Routhe Sørensen