Fuld hus i Skelund Midtpunkt

Skelund Midtpunkt var i onsdag d 24 oktober aften fyldt med glade kvinder, som var kommet for at få en god aften med hyggeligt samvær – samt en præsentation de nyeste trends indenfor mode, hår og farver til negle.

Aftenen startede med velkomstdrink og snegle, samt præsentation af den glade vinder at en en total makeover – nemlig Skelunds egen Dorit Andersen. Dorit er fra naturen udstyret med naturkrøller, og disse havde frisør Winnie Kjær valgt at klippe i en kort og smart frisure. Winnie havde inviteret 3 af hendes egne modeller med til Skelund, så vi ved selvsyn kunne se Winnies bud på efterårsmoden. Smarte og modige piger må siges….

Butik Torben havde fundet et flot outfit til Dorit, og præsentation af dette, blev åbningen på modeshowet. Vi havde igen i år to lokale modeller med på podiet – Ella og Tracey kom, sammen med pigerne fra Torben, slendrende ned af trappen og præsenterede det ene flotte outfit efter det andet.

Hanne fra Matas fortalte senere om rensning af hud og hvorfor det er så vigtigt at rense både morgen og aften. Dejlig med en opfrisker på det område!! Matas havde medbragt en scanner fra Lancôme, som kunne måle fugtigheden i huden, og dermed klart fortælle hvilken creme der passer bedst til os. Det må siges at nogen af os blev noget overraskede over hvor ”skidt” det står til med fugtigheden i ansigtet. Flotte lakerede negle kunne Matas også levere – og der var mange som benyttede sig af lejligheden til at få lidt mere kulør på tilværelsen.

Vi havde i aftens anledning allieret os med to af Skelund modigste mænd (Gulv Hans og Murer Per) De to herrer kreerede på 20 minutter 41 tapas tallerkner, som blev serveret på flotteste vis. På tallerknen var bl.a. at finde brød med pesto/soltørrede tomater /ost, et par oliven, serrano skinke og letrøget skinke. Et par specialiteter fra Telling gårdbutik blev det også til, i form af en hånd-æltet pølse af skært okse og svine kød samt gouda ost med rød pesto / chili og oliven. Pølsen er mere end to måneder undervejs og er både saltet, røget og tørret – og naturligvis leveret i naturtarm 
Det var alt i alt en dejlig aften med social samvær i højsædet.

Tak til alle de fremmødte for at være med til at skabe endnu en god og hyggelig aften i Skelund Midtpunkt, og tak til butik torben, Matas og Winnie fordi de igen så villigt stillede op….

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *