Kalenderen viser nu 2 måneder til jul og dermed er det så småt på tide at forberede den forestående højtid.
Supermarkederne er begyndt at sælge julepynt og de første tilbud om køb af julegaver i ekstra god tid med ekstra rabat er landet i postkasserne.
Derfor er det nu næsten tid for juleøllets frigivelse. Det er efterhånden blevet tradition med en hyggelig aften i Skelund Midtpunkt i den anledning.
Sidste år ændrede vi lidt på traditionen og startede aftenen med fællesspisning. Det blev en rigtig hyggelig aften og vi gentager derfor arrangementet.
Velmødt i Skelund Midtpunkt