Årets Skelunder 2012

Årets Skelunder 2012 Søren Engelhard foreviget med den samlede bestyrelse for Skelund Landsbyforening.
…blev mandag aften kåret ved Skelund Landsbyforenings generalforsamling i Bette Skolen, og formand Jess Laursen kunne sætte følgende ord bag kåringen.
“Igen kom der mange forslag til Årets Skelunder, og med følgende begrundelse blev Søren Engelhard fra Mølbakvej kåret :
Personen er ikke født i Skelund, men han er en person der har været her i nærområdet i mange år og er kendt for sin meget direkte facon og åbenhed.
Han har arbejdet meget for Skelund IF (SIF) og passet godt på sammenholdet i idrætsforeningen igennem nogle år. Og man må jo sige, at drive en forening som SIF er et stort arbejde og så foregår det i hans fritid.
SIF laver ungdomscamp, kommunemesterskaber, aktivfest, cykelløb og rigtig mange andre ting, og det er alt sammen noget der gavner både SIF og alle andre i Skelund og omegn
Bestyrelsen og byen er stolte over at kende Søren samt at have ham i Skelund – vi har brug for sådan nogen som dig for at komme videre.