BaZar Skelund på Solgården

Pressemeddelelse.

BaZar Skelund på Solgården, Teglbakkevej 16 er nu en realitet og vi nærmer os dagen.

Siden foråret har vi arbejdet intenst på at få BaZar Skelund op at stå og nu er det en realitet, siger de 2 initiativtagere Jess Laursen og Jan Vestergaard om dette helt nye tilbud i én af kommunens aktive landsbyer.

Ridehallen på Solgården rummer mange muligheder for aktiviteter udover ridning, og kreativiteten på at få nye tiltag i ridehallen har været meget stor, hvor BaZar Skelund blot er én af dem.

Åbningsdagen er lørdag den 19. november og planen er, at BaZar Skelund holder åbent hver 3. Lørdag i hver måned fra Kl. 10 – 15, og så er der gratis adgang for alle.

En fantastisk masse mennesker – både professionelle og private – har booket en stand, hvor de vil sælge en masse spændende varer til dig. Der er ca. 28 stande som er tilmeldt med følgende varegrupper og sælgere:

Fisk – Grønt og frugt – Tøj – Træsko – Smykker – Blomster – Fiskeudstyr – Street Fashion – Brugt rideudstyr – Gl. møbler – Toyota – Pølsemand – Malerier – Glaskunst – Honning – Garn – Læderpunge – Vin – Voksduge – Fashion House – Outlet – Bøger og DVD – Trægulve og Trip Trap olier – Ting og Sager – Nyt og Gammelt – Stearinlys – Julesager – Building Bear – Frugttræer/bærbuske – Juletræer – Motorcykler – Salg og bytte af brugt hesteudstyr m.m. Og Jess oplyser, at der er få ledige stande til dem der har noget specielt på hjertet!

Mad og musik er der også tænkt på. Torvegrillen fra Hadsund stiller med deres transportable pølsevogn, hvor du også kan købe sunde sandwich, og der er levende musik med ”Casper the ghost”. Casper Tonnisen er en ægte Skelund dreng som også spiller i bandet ESGR (Ekstra Store Grønlandske Rejer).

Initiativet bakkes op fra mange steder og bl.a. af Jens Lykke fra Mariagerfjord Kommunes Kultur og Fritid der kommer og holder åbningstalen.

Det sker kl. 12.00 og makkerparret Jess og Jan slutter med budskabet; Kom og vær med til en festlig åbning af BaZar Skelund. Vil du læse mere, så kig ind på www.jess-laursen.dk

 

Latest Comments
  1. Vivian Baisgaard
    • Jan Vestergaard

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *