Kirkekoncert i Skelund kirke

Kirkekoncert i Skelund kirke Søndag d. 30. oktober kl. 16.00

Koncerten vil være velegnet for hele familien, og man vil sammen få en fantastisk søndag eftermiddag.
Jesper Brun-Jensen bas og Erling Andersen på piano, vil spille og synge spirituals. Jesper Brun-Jensen vil med stor indlevelse synge de gamle spirituals og de to vil mellem sangene fortælle historierne der ligger bag disse sange. De to har et fantastisk samspil, hvilket vil gøre koncerten til en stor oplevelse.
Jesper Brun-Jensen er uddannet Bassanger på statskonservatoriet i Sofia i Bulgarien. Han havde sin danske operadebut i 1981 son Sarastro i Tryllefløjten. Siden 1983 har han været tilknyttet Den Jyske Opera og har der medvirket i adskillige forestillinger, ligesom han har sunget på Aarhus Sommeropera, Operaen i Bergen, og medvirket i forskellige musicals.

Erling Andersen har været sognepræst i 22 år i Åbenrå og Nr. Bjert. Nu er han lektor ved Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse. Han har siden sin barndom spillet klaver for sjov skyld i mange forskellige sammenhænge.

Gratis adgang
Arrangør: Skelund menighedsråd

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *