Nyt Mekopartner kædeværksted i Skelund

Skelund Autoservice V/Niels Kjær, Elkærvej 6-8, i Skelund er blevet medlem af en af Skandinaviens største værkstedskæder – MekoPartner.

”Som det kan ses på mine nye skilte indgår vi nu i et samarbejde med andre værksteder, der blandt andet omfatter løbende efteruddannelse, 3-års garanti på Reservedele og markedsføring.”, udtaler ejeren Niels Kjær.

”For os som værksted betyder dette også, at vi får nemmere ved at holde os helt upto- date med den nyeste reparationsteknik og fremskaffe de nyeste data til bilerne, etc., Dette gør at vi fortsat kan reparere alle bilmærker. Er bilen under fabriksgaranti må vi også udføre service på de nye biler – vore kunder behøver ikke at skulle køre til et autoriseret værksted. Gældende EU regler sikrer at vi må udføre dette arbejde samtidig med, at vi gennem vores samarbejde med Mekonomen kan få de kvalitetsreservedele, som er af tilsvarende eller højere kvalitet end de originale reservedele, således at bilens garanti opretholdes.”, fortæller Niels Kjær.

Miljøet er også et meget vigtigt tema som MekoPartner værksted. Det er et krav at vi er tilsluttet en godkendt miljøordning, som sikrer, at vort værksted overholder alle gældende regler for opbevaring og bortskaffelse af miljøfarligt affald, men også i reparationsøjeblikket tænker vi på miljøet og ikke mindst på sikkerheden i arbejdet”.

”For vore kunder betyder dette samarbejde i MekoPartner at de tilbydes tryghed og kvalitet. Vi får desuden adgang til et bredere sortiment af kvalitets tilbehørsdele til vore kunders biler, og har mulighed for at hjælpe med professionel rådgivning omkring produkterne”,

”Sidst men ikke mindst er det vigtigt at understrege at vi stadig er det gode frie værksted som vi i forvejen er kendt for – men et samarbejde med over 335 skandinaviske kollegaer gør os endnu bedre til at pleje og passe vore kunder fremover.”, slutter Niels Kjær.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *