SKELUND UDEN KØBMAND DEN 1. MARTS 2012

Følgende pressemeddelelse er i dag tilgået pressen.

Det kan blive en realitet efter Oluf og Susanne Buus´ beslutning om, at opsige lejemålet i Skelund og trække sig tilbage til Hadsund for at drive deres SPAR forretning i Østergade.

Finanskrise og lavkonjuktur kan forklare meget i disse tider, og den er også en del forklaringen på den omsætningsnedgang der faktuelt er sket i forretningen det sidste års tid, og som naturligt også er smittet af på bundlinien. Men fakta er også, at de mange borgere har valgt at lægge deres dagligvareindkøb andre steder end i Skelund. Her fortæller tallene deres tydelige sprog.

Landsbyforeningens bestyrelse trådte tirsdag aften sammen for at drøfte situationen, samt for at lave en plan for, hvordan landsbysamfundet tackler den nye situation. Og beslutningen var at indkalde til borgermøde den 18. august 2011 med formål, at give de helt konkrete fakta om beslutningen samt baggrunden. Dette for at imødegå de mange rygter beslutningen vil medføre.

Samtidig vil borgermødet være oplæg til det arbejde der nu forestår, ikke kun for landsbyforeningens bestyrelse men for SAMTLIGE borgere i Skelund og opland. Nemlig at finde løsning på den udfordring vi står overfor.

Tager man den negative hat på, kunne man provokerende spørge, om ”Skelund fortjener en købmand?” og ”Har vi overhovedet brug for en købmand i Skelund?” Men man kunne også vælge den positive hat, og trække i arbejdstøjet med budskaberne; ”Vi SKAL have fundet en løsning!” og ”Kom så Borger, du har helt sikkert lige præcis den gode ide vi mangler”.

Borgermødet starter kl. 19.00 og afholdes på Skelund Skole.

Latest Comments
  1. kim S. Skaue

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *