Bazar Øst i Nord

 

Ridehallen ved Solgården i Skelund har mange anvendelsesmuligheder udover dem, der relaterer sig til Heste, og blandt de mange ideer og tanker, som Jess – der ejer hallen- går rundt med, bliver en Bazar i Skelund nu en realitet.

Inspireret af den kendte Bazar Vest i Aarhus er det tanken, at skabe en lignende stemning i ridehallen der i den forbindelse må døbes om til Markedshallen. Og om den skal markedsføres som Markedshallen Bazar Øst eller Markedshallen Bazar Nord tygges der stadig på.  

24 stande er der plads til, og i Markedshallen er der i forvejen en BAR og en SCENE som begge vil supplere Bazar stem

Markedshallen ligger på Solgården i Skelund

ningen. Konkret er det tanken, at Bazaren er åben hver 3. lørdag i hver måned og planen er, at første Bazar dag bliver i november.

En stand vil koste kr. 1.800,00 årligt, men så har man også den samme plads hver gang og i 12 måneder.

I princippet kan alle købe en stand, men der stilles krav til standard samt til, at man har ordnede forhold i relation til forsikringer, momsregistrering og godkendelser, hvis det er fødevarer man sælger.

2 flotte krikker i Baren

Vores egen lokale ekspert udi Bazar stemning – Danni fra Veddum – har allerede tegnet sig for den første stand og flere af hans kolleger fra markederne i Aalborg og Hadsund har vist stor interesse, så de gode råvarer indenfor frugt og grønt er sikret. Men har du kendskab til andre i din omgangskreds der kunne være interesseret, så send dem videre til Jess eller Jan Vestergaard.

I praksis lægges aktiviteten i Virksomhedscenter Øst – der er Jess og Jan´s fælles selskab – og de kan kontaktes når du møder dem i bybilledet her i Skelund, eller på 4032 5377 og 2447 9969.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *