Extra Store Grønlandske Rejer deltager i Band Battle 2011

Band Battle 2011 er en konkurrence om at finde årets Nordjyske Rockband! Det skal ske igennem et strengt dommerpanel af udvalgte fagfolk indenfor musik- og mediebranchen. Der konkurreres om præmier og jobs for over 50.000 kr. og muligheden for at spille for 10.000 vis af publikummer ved sommerens koncerter i bl.a. Skovdalen!

Første semifinale er nu spillet og der venter nu to mere inden den store finale d. 13. maj.
Extra Store Grønlandske Rejer er allerede kvalificeret til finalen. Det skete med stor opbakning fra publikum fredag d. 18. marts. Se mere på www.skraaen.dk

Extra Store Grønlandske Rejer er et band med rødder i Skelund, idet 2 af bandets 4 medlemmer kommer fra Skelund!

esgr-band
Gruppebillede af bandet

Dette er historien om 4 drengerøve, som mødtes på Ingstrup Efterskole i 2002 og dannede alletiders underholdnings orkester!

Extra Store Grønlandske Rejer er som en alkoholiker på en tunet Puch Maxi, på vej hjem fra bodegaen en tirsdag aften i december. Deres dansksprogede og humoristiske rockmusik er nemlig uden tvivl en oplevelse, ligeså meget for øret som for øjet. Originaliteten er deres højsæde, hvorfra de fortryller publikum ved hjælp af glæde, humor og genremangfoldighed. Dette udgangspunkt er taget ud fra fra de herrers skæve eksistensers synspunkt med en nøje blanding af sandhed og galgenhumor i et herligt, musisk og fiktivt tekstunivers!

Når du har lyst til at opleve mere klovne-rock fra disse herrer, eller bare lige tjekke om de nu rent faktisk har rent mel i posen, så klik ind på www.esgr.dk eller send en mail til [email protected]

“Rejerne skal bælles og ikke nydes – Skål!”

Kontakt:
[email protected]
Nicklas Beermann: 60 62 29 56
Mads Peter V. Laursen: 20 29 52 33

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *