Hovedsponsorat mellem Skelund IF og Andelskassen Nordøstjylland

Andelskassen Nordøstjylland og Skelund IF har genforhandlet hovedsponsor-aftale til begges tilfredshed. Som Skelund IF siger: Andelskassen støtter os og vi støtter dem. Aftalen dækker de næste 2 år. En glad formand Søren Engelhard kunne tage imod Kurt Jørgensen fra Andelskassen og fremvise et positivt regnskab for kalenderåret 2010. Andelskassen har igennem en længere årrække været hovedsponsor i Skelund IF, hvilket klubben har været ovenud tilfreds med.

Andelskassen siger, at det er deres gode, trofaste kunder i lokalområdet, som er sponsor. Deres mange loyale kunder i Skelund giver muligheden for dette sponsorat med SIF.

På billedet ses stående fra venstre Formand Skelund IF Søren Engelhard og filialdirektør for Andelskassen Kurt Jørgensen. Siddende fra venstre Jacob Sølgaard, Rene Andersen og Paw Larsen fra Skelund IF.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *