Skelund Time fredag den 3. december 2010

Så er det blevet december og en dejlig juletid er i fuld gang. Hver aften kan vi vælge blandt et utal af julekalendere i fjernsynet lige fra Pyrus´s rod med eventyr til The Julekalender, hvor vi kan se om the kartoffelavler-woman får julepyntet og får sin foodprocessor.

Vejret ligner jo også nærmest et julepostkort og det giver tid til afslapning med snedækkede haver som alle ser lige pæne ud, uanset om man nåede at få fjernet bladene fra plænen eller ej. Samtidig er det glædeligt at det på trods af dystre forudsigelser er lykkedes at få gang i vores allesammens juleudsmykning på hovedgaden, det er et flot syn når mørket har lagt sig inden man når hjem fra arbejde og så bliver budt velkommen til Skelund med de flotte lysende juletræer i gadelygterne.

Hvis du allerede er ved at blive julestresset kunne et forslag være at holde en tiltrængt pause fra julerierne og benytte tiden til at komme forbi Skelund Midtpunkt på fredag, hvor Inger og Ketty er klar med en kop kaffe og kage. Senere på dagen vil fam. Ulrik Hansen tage over og gladeligt svinge juleøl eller et glas vin over disken.

….og når du det ikke på fredag er fam. Hans Sørensen og fam. Rikke og Per Mikkelsen klar næste fredag, men du er naturligvis og hjertens velkommen til at benytte dig af tilbuddet i begge uger.

Vel mødt i Skelund Midtpunkt 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *