Husk Skelund Time på fredag 29. oktober

Kjære Skelund-dk læser

Nåede man at opleve efterårsferien eller røg den bare forbi i forbindelse med den kontinuerlige afkortning af dagenes længde?

Uanset, så er kartoffelferien overstået, og inden man lige får kigget sig synderlig omkring, så er der julepyntet i butikker og kataloger og reklamer med alverdens knaldhamrendes gode tilbud propper postkassen fuldstændigt til.

Så er du udbrændt allerede og trænger til en puster, så er det dog glædeligt, at pusterummet findes i form af Skelund Midtpunkt. Der er ALTID mulighed for at få en stille og rolig afslutning på en måske hektisk uge.

Hver eneste fredag åbner cafe Skelund Midtpunkt kl. 15.30 med braskendes varm og friskbrygget kaffe og the. Drikkene serveres med dagens udvalgte bagværk, og det hele styres med hård men afvekslende hånd af varierende personale.

Den sidste fredag i årets udgave af oktober er ingen undtagelse. Til fastsatte tid ville cafeens absolut mest populære duo Ketty og Inger have sørger for flag ved fordøren, dækket bord, tændte stearinlys og sikkert endnu en af de rigtigt gode hjemmebagte lækkerier. Så mød bare op til starttid, der ventes som altid når den populære duo står på vagtplanen et gevaldigt rykind – men kom bare – der er plads til alle.

Det tunge ansvar, det er at skulle afløse dagens første værtspar omkring kl. 17.30, er lagt i hænderne på fam. Søren Nielsen. Når det nye bartender personale er kommet godt på plads vil der blive lange kølige drinks over disken i samme hast, som kunderne finder på bestillinger. Og I kan bare blive ved og ved, helt sikkert er det, at fam. Søren Nielsen vil kunne følge trop. Men kom bare og prøv om det vil være muligt at køre bartenderne kolde.

Og nyd så for øvrigt, at denne, den sidste fredag i oktober, også er den sidste inden julen også indtager Skelund Midtpunkt. For på næste fredag er det store juleølsdag – dagen hvor årets udgave af julebryg frigives helt officielt.

Det bliver som altid markeret med lidt ekstra festivitas i Skelund Midtpunkt, men følg med i opslag her på Skelund.dk eller via poster på ”udsatte” steder i byen. Men inden juleøllen langes over disken, vil fam. Sølgaard stå for dagens første servering, hvorefter aktivitetsudvalget er udpeget til at styre slagets gang og holde styr på klokken, så alt kan komme til at gå retmæssigt til.

Kig bare indenfor, dine venner, naboer, konen, kæresten, manden og kollegerne er der sikkert allerede.

Vi ses i Skelund Midtpunkt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *