Referat af Borgermøde om lukning af Skelund Skole

Stor Skelund Skole ang. forslag om lukning af skolen
Foto af Jacob Hjul Seedorf

Referat af Borgermøde om lukning af Skelund Skole
Onsdag, den 18. august 2010 kl. 19.00 – 21.00 på Skelund Skole

I panelet var Peter Møller Rasmussen (PMR), Skoledirektør
Mogens Jespersen (MJ), formand for udvalget for børn og familie
Mødeleder Jess Laursen (JL)

Indledningsvis var bønnen fra JL at borgermødet skulle handle om skolestruktur, og ikke om fjernvarme og købmandslukning, hvilket forsamlingen jf. det følgende levede godt op til.

MJ var forsinket grundet møde i økonomiudvalget, hvor man skulle drøfte/beslutte den nuværende indstilling omkring skolestrukturen i Mariagerfjord Kommune.

PMR gennemgik i ventetiden forslaget i kort form:

  • 17 skoler skal reduceres til 9 + 1 10.klassecenter
  • gns. klassekvocient stiger fra 19 til 22
  • For Skelund Skoles vedkommende gennemføres sammenlægning med Havbakkeskolen i 2013
  • Havbakkeskolen fortsætter som 2 sporet
Stor Skelund Skole ang. forslag om lukning af skolen
Foto af Jacob Hjul Seedorf

Bundlinien viser 17 mio. i besparelse, som dog reduceres til 13 mio. via de følgeudgifter der kommer efter sammenlægningerne.

MJ ankom og startede med en ”historik” på forløbet.

Tidligere var en skolestruktur blevet besluttet og området havde sluppet for de store besparelser. Det var først med kravet om, at børne- og familieudvalget blev bedt om at finde 20 mio.kr. i besparelse, at man måtte i arbejdstøjet.

Iflg. MJ er processen i byrådet et stort kaos, med lige så mange meninger som medlemmer, og når man nærmer sig en fælles opfattelse/enighed, er der altid en eller flere, der lige skal komme med forslag og ønsker til ændringer/supplerende tiltag.

Stor Skelund Skole ang. forslag om lukning af skolen
Foto af Jacob Hjul Seedorf

Ligeledes var MJ meget ærlig med sin melding om de ”fraktioner” der er mellem øst og vest. Byrødderne i den vestlige del af kommunen var kolde overfor det faktum, at både Hadsund og Mariager allerede før kommunesammenlægningen havde fået ”orden” i skolestrukturen. Den gamle sognepolitik fungerer i høj grad stadig.

Mandag den 16. august var der temamøde for samtlige politikere omkring forslag til skolestruktur og d.d. var der lukket møde i økonomiudvalget, hvor MJ havde håbet på enighed omkring det forslag der var fremlagt (jf. ovenfor beskrivelse).

MEN, der kunne ikke opnås enighed og man besluttede at udskyde 1 måned for at få yderligere beregninger på bordet, som så efterfølgende skulle i høring, dvs. yderligere tid og iflg. MJ kunne der gå 3 måneder før man kommer til ny beslutningsproces.

Senere under spørgerunden fortalte MJ, at politikerne i løbet af kort tid får beregningsprogram, hvor man kan simulere enhver tænke løsningssituation, og der var planer om at dette program skulle lægges ud til borgernes brug, hvor forslag herfra kan suppleres med øko-beregninger.

Udpluk af spørgsmål og debat.

Hvad får vi i stedet, hvis skolen lukker?

Svar: Intet, vi har intet p.t. at tilbyde

Er alle følgeudgifter ved gennemførelse af planen med?

Svar: Ja, de ovenfor nævnte 17 mio.kr. til udbygning af Havbakkeskolen er incl. buffer ved budgetoverskridelser på byggeri, samt det afledede transportbehov.

Er SFO udbygning i Als medregnet i tallene?

Ja og Nej. Man har medtaget et anslået beløb på kr. 2 mio.

Der blev stillet spørgsmål til ”regnestykket”, hvorefter PJM uddybede:

  • Anlægsinvesteringer i Hobro andrager kr. 55 mio. (netto)
  • Anlægsinvesteringer i Als andrager kr. 17 mio.
  • Driftsbesparelse andrager i alt kr. 17-18 mio. pr. år.
  • Anlægsinvesteringer koster i drift kr. 4 mio. pr. år.

Hvor er følelserne i beslutningerne?

Svar: MJ var helt med på, at der var store følelser på spil, men han forsvarede sig (flere gange) med, at han var udstyret med opgave om, at finde besparelse på det område han var formand for, og det havde han så gjort professionelt. Det ændrer ikke på, at han godt kunne forstå, at mange følelser var i spil nu.

Stor Skelund Skole ang. forslag om lukning af skolen
Foto af Jacob Hjul Seedorf

MJ var også – flere gange – inde på ansvarligheden med, at vi nu gennemfører de besparelser der er nødvendige, idet alternativet kunne være at kommunen bliver sat under administration. Og så kom der først store følelser i spil! Så blev vi dikteret løsninger uden høringsmulighed og indflydelse.

En enkelt foreslog i den forbindelse, at Skelund kunne vinde ved at kommunen kom under administration, idet administratorerne så ville se, hvor ufornuftigt det ville være at nedlægge en ny og moderne skole som Skelund Skole.

En anden var inspireret af et afsnit af ”Lille hus på prærien”, hvor man afslutter med at springe byen i luften fordi den alligevel var på vej til at dø. Enkelte meldte sig til opgaven, men den forblev dog på det humoristiske plan (håber vi).

Har I – ved selvsyn – været ud og se skoler og bygninger, og har I sikkerhed for at de tal der besluttes på, også holder?

Svar: JA, og et eksempel på buffer er, at der i udbygning af Havbakkeskolen er afsat 2 mio.kr. pr. klasselokale trods forholdet, at beregningerne viser en udgift på 1,2 mio.kr.

Skelund Skole er blandt de billigste pr. elev, og det lyder som om at der skal laves studehandler for at få enighed. Er det rimeligt at træffe beslutninger via studehandler?

Svar: Ja – sådan er det typisk i politik.

Har man kigget på sin egen administration i kommunen, for derigennem at finde besparelser andre steder end på skoleområdet?

Svar: Ja, og der er ikke noget at hente her.

Hvem er ”skurken” eller pengeslugeren, der nu betyder at skoler skal lukkes?

Svar: De gamle, som kræver mere pleje og omsorg, samt de udsatte og vanskeligt tilpassede unge, der kræver mere action og focus fra kommunens side.

Ovenstående var udpluk af mange flere spørgsmål, nogle af dem gengangere i forhold til ovenstående og andre, som NORDJYSKE måske omtaler torsdag den 19. august 2010. Journalist var til stede og eventuel artikel kan ses i både den trykte udgave som på www.nordjyske.dk

Mødeleder Jess afsluttede og takkede for god ro og orden.

18.august 2010/Jan Vestergaard, referent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *