Husk årets sidste Skelund Time

Kære Skelund.dk – læser

Så er der ved at være linet op til årets sidste Skelund Time. Dagens længde aftager stadig og er nu aftaget med omkring 11 og 34 minutter, men i næste uge vender billedet, og der kan atter skues fremad.

På fredag er der eftermiddags cafe som altid. Det er Ketty og Inger, der har ansvar for kaffe, the og brød, men denne gang rykkes uden for huset. Ikke at der serveres i det fri, men det ansvarlige barpersonale har valgt at rykke indtagelse af kaffe mv. hjem til Ketty.

Den udsøgte service bliver der ikke slækket på og julehyggen vil afgjort være helt i top i det juleudsmykkede hjem.

Dørene til Skelund Midtpunkt åbnes derfor først omkring kl. 17.30

Så vil fam. Glargaard stå klar og beredte til servering for den fortravlede, der trænger til et afslappende øjeblik – og måske en juleforfriskning.

Der er som altid et udsøgt sortiment at vælge blandt, så skal hele repertoiret afprøves, er det med at være der i god tid.

Benyt den sidste chance for at ønske glædelig god jul til venner, naboer, kolleger mm i Midtpunkt. Husk endelig på, at så mødes vi igen i Midtpunkt torsdag den 31. december til den årlige tradition med Nytårstaffel, hvor LasVegas drengene som altid vil servere.

Vi ses i Midtpunkt….

Latest Comments
  1. Peter Muhl

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *