Hyggelig og sansemættet kulturudveksling i Veddum

I søndags var scenen sat i Veddum sal, som udgjorde rammen for en farverig og hyggelig bosnisk- dansk kulturudveksling. Faketa Leto stod sammen med en håndfuld frivillige i spidsen for en kulturel og sansemættet rejse til Bosnien, som foregik via ord, billeder, smags- og synsindtryk. Godt 60 mennesker var mødt op for at deltage i arrangementet som Veddum Landsbylaug, Skelund Landsbyforening samt projekt ”Kultur i Landdistrikterne” stod for.

Ud over den bosniske kulturrejse blev eftermiddagen beriget med Lasse & Mathildes musikalske indslag. Lasse & Mathilde byggede musikalsk bro mellem bosnisk og dansk musik, ved at byde ind med visemusik fra både Bosnien og Danmark.

Hvis nogen skulle have lyst til at forsøge sig med de bosniske retter, hjemme i egne køkkener, kan opskrifterne downloades på www.veddum-skelund.dk eller hentes på Veddum bibliotek.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *