Udstilling i Midtpunkt

Så er der ny kunst på væggene i Skelund Midtpunkt.

Juli og august måneds udstiller er billedkunstner Birthe Johansen, Hadsund

Birthe skriver om sig selv:

Jeg har i mange år interesseret mig for abstrakte malerier, og sammen med min mand har jeg igennem snart 40 år besøgt adskillige museer og gallerier over hele verden. Deraf voksede min store lidenskab for også selv at udtrykke mig på lærreder og andre ting, som kan anvendes til at frembringe og synliggøre mine ideer.

Jeg har nu malet i snart 12 år. Jeg er autodidakt, og nu maler jeg for det meste med acryl på lærreder. Flere af mine malerier er malet i Spanien, hvor min mand og jeg gerne opholder os nogle måneder hver vinter. Her finder jeg inspiration ved den farvemættede natur i den stærke sol, og spaniernes lyse sind.

Billederne repræsenterer de forskellige stilarter, som jeg indtil nu har arbejdet med. Jeg er dog af natur nysgerrig, og arbejder derfor fortsat med at finde nye udtryksformer, og eksperimenterer gerne med farvekombinationer og figurer på lærredet. Arbejdet på lærredet finder til sidst sin egen farve og form i et for mig tilfredsstillende og harmonisk billede, som forhåbentlig også giver beskueren en positiv oplevelse.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *