Efterlysning!

Yoga og Pilates er det store hit mange steder i kommunen, og LOF har tilbuddene i Hobro og Hadsund, og vil også gerne udbyde dette i Skelund i den kommende sæson.

Men for at kunne udbyde det skal der også være en dygtig underviser.

Er du, eller kender du en kandidat til jobbet hører skoleleder Jan Vestergaard gerne fra dig således at vi ikke behøver at sende kursisterne ud af Skelund for at dyrke yoga og/eller pilates. Et andet sundhedstilbud er Step, som har kørt i Skelund i nogle sæson´er i Bette Skolen, men underviser måtte sige fra grundet sin egen uddannelse, og stepbænkene står nu klar til igen at komme i brug når og hvis vi finder underviser. Også her må du gerne kontakte Jan Vestergaard med emner.

Sæsonprogrammet for LOF Mariagerfjord er næsten færdig til at gå videre til trykkeriet, hvorefter det husstandsomdeles i 15.000 eksemplarer, men du behøver ikke vente på det da alle tilbud også ligger på www.lof.dk/mariagerfjord. I Skelund har vi tilbud om Thai mad og litteraturkreds, men håber også at kunne udbyde de nævnte sundhedsfag.

Kontakt Jan på 2447 9969, eller kig forbi på Teglbakkevej 42.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *