Husk Skelund Time “pinse-fredag” den 29. maj

Kære borger

Så er vi nået til vejs ende i 2009-udgaven af maj og forude venter endnu en forlænget weekend med mulighed for at se pinsesolen danse. Så kan man kun håbe, at solen er klar over, at det forventes, at den danser i pinsen?

Men optakten til weekenden eller afslutningen på ugen kan passende starte med det ugentlige besøg i Skelund Midtpunkt – og åbningstiden er omfattende nok til at alle burde kunne nå omkring.

Allerede omkring kl. 15.30 står friskbrygget kaffe og friskb®agt kage sikkert klar til servering.

Denne fredag er det fam. Hans Sørensen, der har æren af førstetjansen, så det hele står klar til første rykind. Og skulle der være ønske om andre drikkevarer end kaffe og the, vil der helt sikkert kunne findes alternativer i det alsidige udvalg. Så kom bare og prøv lykken.

Kl. 17.30 er der planmæssigt vagtskifte. Det står lidt hen i det uvisse, om den foreliggende vagtplan helt står til trone, men sikkert og vist er det, at afløseren vil være klar til videre servering, når fam. Hans Sørensen har aftjent værnepligten i Skelund Midtpunkt for denne gang.

Kom bare selv forbi og se, hvem som at det er, der har tjansen denne aften. Servering skal der nok blive til alle – kom bare omkring – der er plads til alle.

Husk lige, at det jo er på tirsdag den 2. juni, at en heldig borger kan få ny kone (hvis det er det, der er behov for) På tirsdag er der planlagt tøse-dame-pige komsammen i Midtpunkt, hvor en heldig og modig deltager vil være aftenens højdepunkt for en total renovering – eller måske snarere make-over. Én eller anden vil blive Skelunds udgave af “hun blev en helt ny Quinde”. Har du endnu ikke fået tilmeldt (eller konen tilmeldt) kan det nås endnu, men deadline er nært forestående: lørdag d. 30. maj og som altid hos Spar-købmanden.

Der er derfor al mulig grund til at kigge inden for i Midtpunkt på fredag til den vanlige “før-weekenden-opladning”, så kig ind, tag naboen og konen/manden eller andre, som kan have lyst med – så ses vi i Midtpunkt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *