Skelund Time

Kæreste læser,

Så lakker endnu en uge mod enden og det er potentielt igen muligt at runde ugen af med et besøg i vores lokale samlingssted, Skelund Midtpunkt.

Vinteren har for tiden fået rigtigt tag i landet, der er så koldt derude, så kom inden for i varmen og nyd hyggeligt samvær med venner og bekendte.

Denne fredag – den 20. februar – åbnes dørene til første rykind ca. kl. 15.00

Fam. Bent Roland har denne gang æren af at tage imod og byde på friskbrygget kaffe, kage og skulle lysten være der, kan der helt sikkert også serveres et glas vin eller lignende.

Trop bare op og lad fam. Bent Roland ekspedere, hvilket ganske givet vil blive gjort med højt humør og vanlig sikker stil.

Lige omkring kl. 17.30 vil der være vagtskifte. Fam. Slejborg er kaldt på vagt og vil stå for den videre servering lige til lukketid omkring kl. 20.00

Kom og vær med til at holde bartenderne godt beskæftiget, også fra fam. Slejborg kan den udsøgte servering forventes krydret med et smil.

Og så var det i disse dage, at dagens længde er tiltaget med mere end 3 timer, hvilket er endnu en årsag at fejre på trods af det kølige vejr.

Tag endelig naboen, over/underboen, koen, kæresten eller gemalen med – der er plads til alle for så er det i Skelund Midtpunkt, vi ses.

Næste fredag er der lagt op til en særlig afslutning på ugen. Som et nyt tiltag forsøges med spis sammen i Skelund Midtpunkt, hvor Sparkøbmandens braskendes nye tiltag med spiseklar pizza og lasagne kan indtages sammen med frisk tilberedt salat.

På denne måde burde ingen få dårlig samvittighed over at aflægge Midtpunkt besøg først på aftenen, hvor man ellers kan være tvunget til at stå og kokkere. Kom og vær med og lad andre tage sliddet med tilberedning af aftensmåltidet. Men se mere om dette arrangement rundt omkring i byen eller her på Skelund.dk

Husk der er tilmelding og at betaling skal følge tilmelding.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *