Husk ingen Skelund Time på fredag

Kære læser,

Under normale omstændigheder vil en ny omgang Skelund Time true lige om hjørnet, men såvel nu på fredag 31. oktober som næste fredag 7. november er duracell-kaninen gået flad, så der er INGEN Skelund time disse 2 dage.

Det skyldes, at der på fredag er Halloween-fest for ungdommen, og næste fredag er der lagt op til den helt store oplevelse, når sangens år også er nået til Skelund.

Er du lidt usikker på, hvad arrangement om sanges år går ud på, så er der mere information at hente på Skelund.dk – og der hænger plakater rundt om i Skelund, der informerer mere om arrangementet, herunder hvor og hvordan man kan købe billet til fællesspisning i Skelund Skole.

Så tag en slapper nu på fredag og vær klar til at brænde krudtet af fredag den 7. november, hvor der vil være oplevelser for enhver smag.

Glem nu ikke, at der for Midtpunkts vanlige gæster ikke er Skelund Time de kommende 2 fredage. Og for at så få som muligt risikerer at gå forgæves, så informer bare konen, kæresten, manden, naboen og glæd jer bare til dørene slås op til vanlig Skelund Time fredag den 14. november.

Som lille plaster på såret over manglende Skelund Time, så slutter arrangement 7. november i og ved Skelund Midtpunkt, hvor julens nært forestående komme festligholdes, når årets bryg af juleøl frigives. Og det er jo ikke så ring´ endda – så på det tidspunkt ses vi i Skelund Midtpunkt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *