Skelund Time fredag den 24. oktober

Kære læser,

Så lakker endnu en uge mod sin slutning og det er tid til endnu et besøg i Skelund Midtpunkt som start på weekenden eller afslutning på arbejdsugen.

Efteråret har nu rigtig godt fat, hvilket blandt andet indikeres af, at lokal-fodbolden er gået på vågeblus og den sidste turneringskamp for i år er spillet.

Et andet sikkert tegn på efterårets magt er, at man skal huske, at det er i den kommende weekend, at havemøbler og ure skal stilles tilbage. Midtpunkt er også på det område i førerfeltet, for terrassen er ryddet – men uret er stadig og indtil weekenden på sommertid, så åbningstider er uændrede.

Således også fredag den 24. oktober hvor der er åbent hus fra ca. kl. 15.30 hvor fam. Jørgen Nielsen vil være vært for servering af kaffe og brød mv. til de fremmødte.

Omkring kl. 17.30 kommer afløsning i form af fam. Kim Busk og tager over og vil klare dagens opgaver og udfordringer med glans til lukketid omkring kl. 19.30

Så kom og nyd “sommerens” sidste omgang i Skelund Midtpunkt. Tag bare konen, kæresten, manden, konen, naboen og alle vennerne med, der er plads til alle.

Så ses vi i Skelund Midtpunkt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *