Skelund Time på fredag den 10. oktober

Kjæreste læser,

Så nåede vi det alligevel…… Altså til en ny og ubrugt ferie.

Efter en for længst brugt sommerferie står nu efterårsferien lige for døren – i hvert tilfælde for skolerne. Andre må jo nøjes med mindre.

Men for alle dem, der starter ferie – og vel for alle andre også – er der lagt op til nogle fornøjelige timer fredag eftermiddag.

Den initiativrige Spar-købmand fejrer 1 års fødselsdag fredag eftermiddag med oktober marked med boder og underholdning samt lidt til ganen.

Når besøg på markedet ved Spar er veloverstået, kan turen jo passende fortsætte til Skelund Midtpunkt. Der er som hver eneste fredag åben fra ca. kl. 15.30, hvor kaffe med tilbehør serveres. Fam. Spencer har hovedrollen i første akt og sørger givetvis for frisk kaffe.

Omkring kl. 17.30 er der vagtskifte. Så vil fam. Kruse overtage betjeningen af kunderne. Og det fortsætter helt sikkert lige til lukketid omkring kl. 19.30-20.00

Så kig indenfor og giv dagens værter lidt at bestille. Der er plads til alle, så hvis ikke konen, manden, kæresten, naboen eller vennerne allerede har inviteret på fyraftens-ferieøl og komsammen, så tag bare initiativet selv..

Så ses vi i Skelund Midtpunkt.

HUSK. Fredag 31. oktober er der ikke almindelig Skelund time. Denne dag er forbeholdt de yngre årgange med festivitas i anledning af Halloween.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *