Husk Skelund Time er tilbage på fredag 8. august

Kære læser

Det var så den sommer!?!??!!?! så døren åbnes igen for Skelund Time hver eneste fredag lige til omkring juletid. Apropos juletid, så er det jo på det tidspunkt, at dagens længde igen begynder at tiltage, lige pt. er den aftaget med 1 time og 59 minutter.

Men dagslængde eller ej; med forhåbentlig veloverstået ferie – altså hvis den ER overstået, så burde ingen have så travlt, at der ikke kan være tid til at kigge indenom i Midtpunkt og ønske hinanden et glædeligt velkommen tilbage til arbejde og god weekend.

Weekend er jo normalt også ensbetydende med fodboldtid, og nu starter 1. halvdel af en ny sæson, som modsat tidligere kører videre efter nytår med afslutning før sommerferien næste år. Dette års korte sæson betød for det lokale førstehold en degradering til serie 2. Ærgerligt, men det medfører mulighed for nogle rigtigt gode lokalopgør mod naboklubberne.

Der lægges for allerede nu på fredag 8. august kl. 19.00 på Sorgenfri, hvor Hadsund (også degraderet i forhold til foråret) kommer på besøg.

Og skal vi lige – for Sørens skyld og naturligvis mange andre interesserede – tage de øvrige lokale hold:

Serie 4         tirsdag 12. august kl. 18.30 ude mod AaB

Serie 6-1    fredag 8. august kl. 19:00 ude mod Als

Serie 6-2    fredag 8. august kl. 19.00 ude mod Terndrup

Skelund Midtpunkt er klar til servering igen nu på fredag den 8. august med det velkendte program:

Fra ca. 15.00 er der mulighed for en kop kaffe med tilbehør, hvor fam. Muhl hjertens gerne vil beværte fremmødte og omkring 17.30 tager fam. Kjær over og sørger for betjeningen lige til lukketid omkring 20.00

Så kig indenfor og gense venner og bekendte samt naboer med mere – for det er i Skelund Midtpunkt vi ses!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *