Sidste Skelund time før sommerferien

Kære læser,

Netop hjemvendt efter en temmelig forblæst skt. Hans aften i Elkæret er det nu tid til at gøre opmærksom på, at sommeren er over os og sommerferien står lige ret forude. Dagens længde står angivet til 17 timer og 53 minutter og er d.d. tiltaget/aftaget med 0 timer og 0 minutter – så det er midsommer.

Mid kan vi hurtigt blive enige om, men sommeren må da gerne komme retur, som “vi var vant til” for 2-3-4 uger siden – d’ var bår dejli

Ligesom skolerne lukker og slukker for en stund, går Skelund Midtpunkt også på velfortjent ferie lige til den 8. august.

På fredag er der jo lagt op til store torvedag med arrangement omkring Spar Skelund og mulighed for at slutte dagen eller aftenen af i Skelund Midtpunkt, der vil være vært ved en liflig sommerpunch.

Fredagens personale er i første omgang fam. Rikke og Per Mikkelsen, der midtvejs afløses af fam. Gerts, der hermed får æren af at lukke af for denne halvsæson.

Fra Skelund Midtpunkt skal derfor lyde tak for nu – nyd arrangementet lige midt i byen på fredag 27. juni – slut af i Skelund Midtpunkt – så ses vi her igen den 8. august.

God sommer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *