Husk Skelund Time på fredag 2. maj

Kæreste læser,

Så er endnu en uge ved at være gawn forbi, den 18. uge dette år – går det stærkt eller hva?

Uanset tidens hastige fremskridt mod længere og længere dage, så er der også denne weekend lagt op til spænding i Skelund – og naturligvis en afslutning på ugen med Skelund Time i Skelund Midtpunkt.

På fredag er der som altid Fredags Cafe med kaffe og kage mv. fra ca. 15.00

Fam. Sølgaard starter som dagens personale og overlader omkring 17.30 ansvaret til Fam. Glargaard.

Weekenden byder fodboldmæssigt på en gyser af et lokalopgør i fodboldens serie 1. Allerede på nuværende tidspunkt er over en tredjedel af turnering spillet og lige nu er både Skelunds og Hadsunds førstehold placeret under nedrykningsstregen. Netop disse 2 hold tørner sammen på Skelund Stadion lørdag kl. 13.30 – så kom og vær med til at støtte holdet til en meget vigtig sejr.

2. holdet i serie 4 er kommet bedre fra start og ligger midt i tabellen. Holdet møder umiddelbart efter 1. holdets kamp – altså kl. 15.30 Onsild IF, der endnu ikke har opnået point. Så kom blot og støt 2. holdet også, så de ikke bliver de første, der giver Onsild IF point.

Men klubbens 3. hold i serie 5 starter allerede fodboldweekenden ved torsdag 1. maj at møde Bælum/Solbjerg kl. 13.30 Begge hold har spillet 2 kampe, Skelund endnu uden sejr, mens Bælum/Solbjerg er noteret for en enkelt sejr.

Også torsdag 1. maj efter serie 5-kampen spiller klubbens 4. hold – ligeledes mod Bælum/Solbjerg. Skelund-holdet har brug for at rejse sig efter forsmædeligt nederlag på 2-14 i den først kamp, så der er plads til forbedring…….

Kom og vær med til at få underholdning på Skelund Stadion helt i top – ta’ en pause fra fodbolden og kom omkring Skelund Midtpunkt på fredag – der er muligheder nok for at komme hinanden en smule ved i weekenden.

Det er på Stadion og i Midtpunkt det sker – så det er her vi ses…..

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *