Høringssvar til skolestrukturdebatten fra Skelund Sogneskoles skolebestyrelse

Skolestrukturdebatten er af forvaltningen skudt i gang med tre forskellige forslag/modeller. Vi ønsker, og er i øvrigt også blevet opfordret til, at komme med forslag til en 4. mulighed, som tager udgangspunkt i det eksisterende med respekt for både de nuværende skoler og lokalsamfund.To væsentlige elementer, når debatten handler om skoler, må være kvalitet og økonomi. Også her, må vi sige, at Skelund Sogneskole sagtens kan være med.
Vi ønsker at bevare Skelund Sogneskole som den er og med selvstændig ledelse. Skolen er:

*

en overvejende ny skole med tidssvarende lokaler og faciliteter
*

en skole med lokalekapacitet til fx ekstra specialklasser
*

en skole med 130 elever (et tal alle prognoser viser IKKE vil falde i årene fremover)
*

en skole med en gennemsnitlig klassekvotient på 19 elever
*

den 5. billigste skole i Mariagerfjord Kommune
*

en skole med en faglig kompetent og stabil lærerstab
*

en skole med høj undervisningskvalitet
*

en skole med et godt indeklima
*

en rummelig skole med “højt til loftet”.

Vi anbefaler, at der laves en mere dynamisk løsning for kommunen som helhed, hvor man så at sige “vender bøtten på hovedet”. Prøv at betragte strukturen nedefra og lav en løsning, der respekterer de specielle forhold i de forskellige lokalsamfund, der er i vores sammenbragte kommune.

Hvis der fremover skal vælges “lokale” politikere, skal der jo også være vælgere i lokalsamfundet!

Husk dette, når beslutningerne skal tages.

Jette Moeslund
Lærerrepræsentant
Per Jespersen
TR- lærerrepræsentant
Helle Lundin
SFO-leder
Dhjon Veggerby
Skoleleder
Titi Busk
Bestyrelsesmedlem
Pia Sand
Bestyrelsesmedlem
Per Værum Mikkelsen
Bestyrelsesmedlem
Bo Ritterbusch
Næstformand
Hanne Juul Thorup
Skolebestyrelsesformand

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *