Fritidskurser, også i Skelund

LOF ! Hvad er det for en størrelse ?

Svaret er aftenskole, eller rettere fritidsskole idet mange kurser gennemføres i dagtimer og i weekends. Det korrekte navn er LOF Hadsund/Arden og de ca. 120 kursustilbud der udbydes hvert år styres fra Skelund!

Undertegnede er Skoleleder for LOF og bor Teglbakkevej 42 (“Jordbær Aages ejendom), hvorfra jeg også driver mit firma Jatimé der bl.a. har administrationen af Spar Skelund som ee{mosimage}n af flere kunder.

LOF har en samarbejdsaftale med Skelund Landsbyråd omkring kursusudbud i Skelund, og et tilbagekik på de sidste 3 år fortæller, at der har været 2 madlavningshold igang, aerobic og step, engelsk og fransk samt mavedans. Og så er der den efterhånden meget traditionelle arbejdsweekend på Vestervanggaard, hvor der udbyde Stenhugning, Pileflet, Svejsning til husbehov, Motorsavskunst og næste gang udvides med maling i natur samt mad i det fri.

På undervisersiden er Skelund repræsenteret ved Anja Bech Hansen fra Doktorgyden som underviser i madlavning, og Jess/Hanne Laursen står får mad i det fri ved arbejdsweekenden, som næste gang løber af stabelen 29/30. marts 08.

Efterårets kurser er afsluttet og vi holder lidt fri i julen, dog ikke så meget idet forårsprogrammet gerne skulle være klar et stykke tid før 1. januar og det bliver det også. Hold øje med vor hjemmeside www.lof.dk/hadsundarden

Kontakt mig, gerne ved at kigge ind på nr. 42, hvis du har spørgsmål, ideer til kurser og foredrag i Skelund eller vil høre om programmet (ikke alle er på internettet :-).

God jul !

Jan Vestergaard, Skoleleder LOF Hadsund/Arden

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *