Inner Wheel på Bazar

Inner Wheels støtteprojekt ”Grønlandske børn”

på Bazar Skelund

 

Der var næsten lige så koldt som på Grønland på Bazar Skelund i lørdags, og den stærke blæst og snefaldet bevirkede, at tilstrømningen af Bazar-kunder ikke ligefrem fik Teglbakkevej til at sortne af mennesker og biler.

 

Alligevel var de to kræmmere fra Hadsund Inner Wheel, Birthe Brink og Bente Carpentier, godt tilfredse med salget, som gav et overskud på 700 kr. til ”Foreningen grønlandske Børn”. Der blev solgt gode rester fra klubbens tidligere velgørenhedsarrangement den 8.januar i Skelund Midtpunkt, hvor overskuddet til ”grønlandske børn” blev på 6.370 kr.

Klubben kan nu sende over 7000 kr. til foreningens arbejde.

 

Hadsund Inner Wheel klub delte stand med klubbens præsident Joan Pedersen fra Als Bageri, så der var lækre kager og varm kaffe at styrke sig på, når kulden blev alt for slem.

På standen var der desuden lejlighed til at udbrede kendskabet til,hvad  Inner Wheel står for.

 

I dette Inner Wheel år består klubbens sociale engagement derudover af støtte til ”Julemærkehjemmet i Hobro med 100 kr./medlem og støtte til Inner Wheel Danmarks landsdækkende årsindsamling med 60 kr./medlem. Klubben har også

et SOS-Børneby-fadderskab på en dreng i en SOS-Børneby i Peru, og lokalt gav en Inner Wheel kundeaften, arrangeret af ”Munkholm” og ”Torben”, 2014 kr. i overskud til ”præsternes jule-hjælpekasse” i Hadsund provsti.

 

 

 

Bente Carpentier – klubbens sekretær.

P1150915

 

Fotograf er Finn Carpentier

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *