Kære læser,
Enkelte vil nok begræde det, andre vil glæde sig over det, men ingen kan ændre på, at der er gjort klar til den sidste Skelund Time – i marts.
Det er også sidste mulighed for vordende konfirmand forældre til at komme og ryste nerverne af sig inden den store dag i Skelund Kirke på søndag den 30. marts
Vinteren har lige været et smut forbi, men ellers skulle det jo gå mod længere dage, lysere tider og forhåbentlig sol og sommer.
Allerede her i weekenden tages første skridt mod sommeren, når havemøblerne skal stilles en time frem – eller hvordan er det nu, det er? Og bliver det ikke gjort med det samme, så husk under alle omsændigheder at gøre det INDEN næste fredag, for ellers kommer du en time for sent, når der igen er Skelund Time.
Denne fredag, hvis den lige skal gøres færdig først, byder som altid på opstart omkring 15.00 med kaffe mv. Fam. Hans Sørensen vil være ansvarlig for serveringen i løbet af den første halvdel af Skelund Time, midtvejs vil fam. Kowalski komme og tage over lige til lukketid omkring 20.00
Så kom og vær med til at holde barpersonalet godt beskæftiget i Skelund Midtpunkt, så er det der, vi ses.



